Nynorskordboka
studiering
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ein studiering | studieringen | studieringar | studieringane | 
Tyding og bruk
gruppe av personar som saman studerer eit særskilt emne; 
Døme
- vere med i ein studiering om lokalhistorie