Nynorskordboka
spenstig
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
spenstig | spenstig | spenstige | spenstige |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
spenstigare | spenstigast | spenstigaste |
Opphav
frå svenskTyding og bruk
- sterk, smidig, spretten
Døme
- spenstig som ein ungdom
- frisk, vital
Døme
- åndeleg er ho like spenstig
- frisk og underhaldande;god
Døme
- spenstig forteljarkunst