Nynorskordboka
solelêr, soleler
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit soleler | soleleret | soleler | solelera |
eit solelêr | solelêret | solelêr | solelêra |
Opphav
av sole (1Tyding og bruk
lêr til skosolar
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit soleler | soleleret | soleler | solelera |
eit solelêr | solelêret | solelêr | solelêra |