Artikkelside

Nynorskordboka

smeren

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintalfleirtal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
smerensmeresmerentsmernesmerne
Bøyningstabell for dette adjektivet (gradbøyning)
gradbøying
komparativsuperlativ
ubunden form
superlativ
bunden form
smernaresmernastsmernaste

Opphav

samanheng med smeikje; eigenleg ‘stroken’

Tyding og bruk

  1. med ein søt- eller feittsmak som byr imot;
    Døme
    • desserten var smeren