Nynorskordboka
smelle 1
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei smelle | smella | smeller | smellene |
Opphav
samanheng med smelle (2Tyding og bruk
- plante av slekta Silene i nellikfamilien
- reiskap til å få fram ein skrellande eller smellande lyd med
Døme
- skremme fuglen med ei smelle
- i bunden form: kjeften
Døme
- hald smella di!