Nynorskordboka
skræling
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein skræling | skrælingen | skrælingar | skrælingane |
Opphav
jamfør norrønt skræling(j)ar, namn som nordbuane sette på urfolka på Grønland og i VinlandTyding og bruk
veik og kraftlaus person;