Nynorskordboka
skiftebruk
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit skiftebruk | skiftebruket | skiftebruk | skiftebruka |
Opphav
jamfør bruk (1Tyding og bruk
det å skifte vekstslag såleis at grødene følgjer etter kvarandre og kjem att med visse års mellomrom for at avlinga i lengda skal bli så stor som mogleg;
Døme
- drive skiftebruk med korn, rotvekstar og kunsteng