Nynorskordboka
sjølveigande
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| sjølveigande | sjølveigande | sjølveigande | sjølveigande |
Tyding og bruk
- som er sjølveigar
Døme
- sjølveigande bønder
- som ein eig sjølv
Døme
- sjølveigande jord
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| sjølveigande | sjølveigande | sjølveigande | sjølveigande |