Nynorskordboka
seising
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein seising | seisingen | seisingar | seisingane |
Tyding og bruk
line eller tau til å surre noko fast med;
jamfør seise (2, 2)
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein seising | seisingen | seisingar | seisingane |