Artikkelside

Nynorskordboka

seanse

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein seanseseansenseansarseansane

Uttale

seanˊgse, seanˊse

Opphav

frå fransk ‘møte, framsyning’

Tyding og bruk

  1. samkome der ein driv med spiritisme, åndemaning eller liknande
    Døme
    • under seansen vona dei å få kontakt med den avlidne slektningen
  2. hending;
    Døme
    • avslutninga var ein tårevåt seanse;
    • vi håpar konserten kan bli ein årleg seanse