Artikkelside

Nynorskordboka

pusk 2

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit puskpusketpuskpuska

Opphav

sjå pjusk (2

Tyding og bruk

  1. rusk, støv, minste grann, dust
    Døme
    • eit pusk på auget, i maten;
    • regnpuskyr, duskregn;
    • eg høyrde aldri eit pusk frå hanikkje det grann, ikkje dusta
  2. dårleg stell, stakkarsdom
    Døme
    • det er berre pusk med megeg er lite tess; det står dårleg til med meg
  3. lyd av levande;
    spøkjelseslydar, tusling
    Døme
    • eg høyrde pusk på låven