Nynorskordboka
propp
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein propp | proppen | proppar | proppane |
Opphav
frå lågtyskTyding og bruk
- plugg, tapp, kork, tampong
Døme
- setje ein propp i holet;
- ha proppar i øyra
- som etterledd i ord som
- blodpropp