Nynorskordboka
pram
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein pram | prammen | prammar | prammane |
Opphav
norrønt prámr; frå tsjekkiskTyding og bruk
- gruntgåande robåt med nesten flat botn utan kjøl og med tverr akterende;
- flatbotna, ope lastefartøy;
- som etterledd i ord som
- mudderpram