Nynorskordboka
positur
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein positur | posituren | positurar | positurane |
Opphav
frå latin ‘stilling’; jamfør posereTyding og bruk
utstudert eller tilgjord måte som ein held eller fører kroppen på;
Døme
- stille seg i positur;
- på biletet ser vi presidenten i kjend positur