Nynorskordboka
polemikk
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein polemikk | polemikken | polemikkar | polemikkane |
Opphav
frå gresk ‘krigskunst’Tyding og bruk
det å gå imot og vise attende argument
Døme
- vere i offentleg polemikk med nokon