Nynorskordboka
paradoks
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit paradoks | paradokset | paradoks | paradoksa |
Opphav
av gresk para- og doxa ‘lære, meining’; jamfør para-Tyding og bruk
ytring, påstand som tykkjest urimeleg og sjølvmotseiande, men som likevel inneheld ei sanning;
ovring eller tilhøve som inneheld (å sjå til) uforlikelege motsetnader
Døme
- eit av Chestertons paradoks: «Somme spring så fort at dei aldri kjem fram»;
- pakta mellom Hitler og Stalin i 1939 er eit paradoks