Artikkelside

Nynorskordboka

ordleggje, ordlegge

ordleggja, ordlegga

verb
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å ordleggaå ordleggeordleggordlahar ordlagtordlegg!
å ordleggjaå ordleggje
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
ordlagd + substantivordlagt + substantivden/det ordlagde + substantivordlagde + substantivordleggande
ordleggjande

Tyding og bruk

skildre i ord
Døme
  • dei ordlegg ting som ein har tenkt uklårt sjølv

Faste uttrykk

  • ordleggje seg
    uttrykkje seg;
    formulere seg
    • vere flink til å ordleggje seg