Nynorskordboka
ordensmann
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein ordensmann | ordensmannen | ordensmenn | ordensmennene |
Tyding og bruk
- mann med orden (2) i sakene
- elev som har til oppgåve å halde klasserommet i orden;
Døme
- han er ordensmann denne veka