Nynorskordboka
næming
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein næming | næmingen | næmingar | næmingane |
Opphav
jamfør næmTyding og bruk
person som nyleg har teke til å lære seg noko eller som øver seg i noko,;
nybyrjar, lærling, elev
Døme
- ho er berre næmingen enno