Nynorskordboka
næming
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein næming | næmingen | næmingar | næmingane |
Opphav
jamfør næmTyding og bruk
person som nyleg har teke til å lære seg noko eller som øver seg i noko,;
nybyrjar, lærling, elev
Døme
- ho er berre næmingen enno