Artikkelside

Nynorskordboka

mule 1

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein mulemulenmularmulane

Opphav

norrønt múli; jamfør munn

Tyding og bruk

  1. munnparti hos visse større dyr, særleg jortarar og hest
    Døme
    • ho klappar kua på den mjuke mulen
  2. opning på ein pose eller sekk