Nynorskordboka
behaldar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein behaldar | behaldaren | behaldarar | behaldarane |
Uttale
behalˊdarOpphav
frå tyskTyding og bruk
hol gjenstand av hardt materiale, brukt til å oppbevare eller transportere væsker, massar eller gjenstandar i;
kjerald, kar, kanne
Døme
- ein behaldar med kjernefysisk avfall