Artikkelside

Nynorskordboka

maronitt

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein maronittmaronittenmaronittarmaronittane

Uttale

maronitˊt

Opphav

etter namnet til den syriske munken Maron, død 410

Tyding og bruk

person i eit romersk-katolsk kyrkjesamfunn som særleg held til i Syria, Libanon, Kypros og Egypt