Artikkelside

Nynorskordboka

leiglending

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein leig­lendingleig­lendingenleig­lendingarleig­lendingane

Opphav

norrønt leiglendingr, av leiguland ‘leigd jord’; samanheng med leige (2 og land (1

Tyding og bruk

om eldre forhold: person som leiger og bruker eit gardsbruk;