Artikkelside

Nynorskordboka

kåk

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein kåkkåkenkåkarkåkane

Opphav

frå svensk; same opphav som kak

Tyding og bruk

  1. dårleg husvære;
    Døme
    • skaffe seg ein kåk
  2. livleg fest
    Døme
    • Torleiv har kåk når foreldra er borte