Artikkelside

Nynorskordboka

kvik 1, kvike 1

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein kvikkvikenkvikarkvikane
ein kvike

Opphav

av kvik (2 opphavleg ‘levande kjøt’; jamfør kvikk

Tyding og bruk

levande kjøt under neglene eller i indre del av hov eller klauv
Døme
  • skjere i kviken