Nynorskordboka
konkrement
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit konkrement | konkrementet | konkrement | konkrementa |
Opphav
av latin concrescere ‘vekse saman, stivne’Tyding og bruk
steinlaging i holrom eller vev i kroppen, oppstått ved utfelling av salt