Artikkelside

Nynorskordboka

kollektiv 1

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit kollektivkollektivetkollektivkollektiva

Uttale

kålˊektiv; kålektiˊv

Opphav

jamfør kollekt

Tyding og bruk

  1. gruppe menneske som har ein fellesskap, til dømes gjennom å eige noko saman eller arbeide mot eit felles mål
    Døme
    • eit kollektiv av musikarar
  2. gruppe menneske med felles hushaldning;
    Døme
    • leve i kollektiv
  3. i grammatikk: ord eller ordform som samlar eit mangfald til ei eining
    Døme
    • substantivet ‘folk’ er eit kollektiv