Artikkelside

Nynorskordboka

klinke 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei klinkeklinkaklinkerklinkene

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

stenge for dør, port eller liknande;
Døme
  • ta i klinka