Artikkelside

Nynorskordboka

klima

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit klimaklimaetklimaklimaa

Opphav

frå gresk ‘skråning’, opphavleg ‘om jorda si stilling i forhold til solstrålane’

Tyding og bruk

  1. gjennomsnittleg tilstand av vêrtilhøva på ein stad;
    Døme
    • godt klima;
    • dårleg klima
  2. i overført tyding: rådande tenkjemåte eller stemning innanfor eit miljø eller mellom ulike partar
    Døme
    • det økonomiske klimaet er hardt