Artikkelside

Nynorskordboka

kime 1, kim

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein kimkimenkimarkimane
ein kime

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. lite planteanlegg i dvaletilstand i frøet;
  2. i overført tyding: spire (1, 2);
    Døme
    • her ligg kimen til løysinga