Nynorskordboka
isterbelg, istrebelg
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein isterbelg | isterbelgen | isterbelgar | isterbelgane |
isterbelger | isterbelgene | ||
ein istrebelg | istrebelgen | istrebelgar | istrebelgane |
istrebelger | istrebelgene |
Tyding og bruk
nedsetjande: særs feit kar