Nynorskordboka
irreduktibel
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| irreduktibel | irreduktibelt | irreduktible | irreduktible |
Opphav
av latin ir- og reducere ‘føre attende’; jamfør ir-Tyding og bruk
særleg i matematikk: som ikkje kan reduserast eller løysast opp i faktorar