Nynorskordboka
induktor
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein induktor | induktoren | induktorar | induktorane |
Uttale
indukˊtor, i fleirtal indukˊtorar eller induktoˊrarOpphav
frå latin , av inductus, av inducere; jamfør indusereTyding og bruk
apparat som kan indusere (2) vekselstraum med svært høg spenning