Artikkelside

Nynorskordboka

imperfektum

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit imperfektumimperfektumetimperfektumimperfektuma

Opphav

frå latin ‘ufullendt’

Tyding og bruk

  1. verbalkategori som uttrykkjer at ei handling eller ein tilstand utvikla seg i fortida utan å bli fullført;
    til skilnad frå perfektum
  2. eldre nemning for preteritum (i skandinaviske språk)