Nynorskordboka
hole 2, hóle 2
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein hole | holen | holar | holane |
| ein hóle | hólen | hólar | hólane |
Tyding og bruk
lang høgd;
jordrygg mellom to djupe søkk eller bekkefar
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein hole | holen | holar | holane |
| ein hóle | hólen | hólar | hólane |