Nynorskordboka
heppeleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| heppeleg | heppeleg | heppelege | heppelege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| heppelegare | heppelegast | heppelegaste |
Tyding og bruk
- med hell;heldig, lagleg
Døme
- dei fekk ei heppeleg heimferd;
- det kan vere heppeleg å gjere det slik;
- det bar så heppeleg til
- brukt som adverb: til all lykke
Døme
- heppeleg kom han fram til folk