Nynorskordboka
heimkome, heimkomme
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei heimkome | heimkoma | heimkomer | heimkomene |
| ei heimkomme | heimkomma | heimkommer | heimkommene |
Tyding og bruk
det å kome heim;
Døme
- dagen etter heimkoma laut han til byen att