Nynorskordboka
gru
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ei gru | grua | gruer | gruene | 
Opphav
av grue (2Tyding og bruk
noko fælt og grufullt; 
redsle, otte, uhyggje
Døme
- tenkje med gru på heimturen;
- ho skrik så det er ei gru å høyre på