Artikkelside

Nynorskordboka

geisp, gjesp

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein geispgeispengeispargeispane
ein gjespgjespengjespargjespane

Opphav

norrønt geispi; jamfør geispe

Tyding og bruk

  1. det å geispe (ein einskild gong)
    Døme
    • skjule ein geisp
  2. noko som er kjedeleg
    Døme
    • fotballkampen var ein stor geisp
  3. person som geispar (mykje);