Artikkelside

Nynorskordboka

fæle 2

fæla

verb
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å fælaå fælefælerfæltehar fæltfæl!
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
fælt + substantivfælt + substantivden/det fælte + substantivfælte + substantivfælande

Opphav

norrønt fæla

Tyding og bruk

  1. bli eller vere redd;
    ottast
    Døme
    • han fæler når han spring gjennom skogen;
    • det er ikkje noko å fælast for
  2. gjere redd;
    skremme
    Døme
    • du fæler meg

Faste uttrykk

  • fæle for
    reddast for;
    ha sut for
    • det er ikkje noko å fæle for
  • fæle seg
    vere redd, ottast, grue