Nynorskordboka
fulltalig
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
fulltalig | fulltalig | fulltalige | fulltalige |
Opphav
frå tysk; jamfør talTyding og bruk
med fastsett tal eller mengd
Døme
- møtet er fulltalig;
- no er vi fulltalige
- brukt som adverb
- møte opp fulltalig