Nynorskordboka
fullkomenskap, fullkommenskap
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein fullkomenskap | fullkomenskapen | fullkomenskapar | fullkomenskapane |
ein fullkommenskap | fullkommenskapen | fullkommenskapar | fullkommenskapane |
Tyding og bruk
det å vere fullkomen;