Artikkelside

Nynorskordboka

adept

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein adeptadeptenadeptaradeptane

Uttale

adepˊt

Opphav

av latin adeptus ‘som har oppnådd’

Tyding og bruk

  1. person som er innvigd i ein (hemmeleg) orden eller sjeldan vitskap
  2. i mellomalderen: alkymist
  3. allvitar, (sjølvoppnemnd) ekspert
  4. Døme
    • mentor og adept møtest ofte