Nynorskordboka
fadder
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ein fadder | fadderen | fadrar | fadrane | 
Opphav
gjennom lågtysk (ge)vadder(e); frå latin compater ‘(åndeleg) medfader’Tyding og bruk
- person som er vitne ved dåp;Døme- dei har spurt henne om å vere fadder til barnet;
- foreldre og fadrar
 
- person som hjelper ein som er yngre eller meir urøynd, i ein startfaseDøme- kvar førsteklassing får ein eldre elev som fadder;
- ho er fadder for den nytilsette;
- dei nye studentane får tildelt ein fadder
 
Faste uttrykk
- stå fadder for- vere fadder ved dåpen- eg stod fadder for nevøen min
 
- vere med på å få fram- han stod fadder for den nye lova