Nynorskordboka
ørtug, ertog
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein ertog | ertogen | ertogar | ertogane |
ein ørtug | ørtugen | ørtugar | ørtugane |
Opphav
norrønt ertug, ørtog; truleg samanheng med ertsTyding og bruk
i norrøn tid: vekteining = ¹⁄₂₄ mark;
mynteining = ⅓ øre (10 penningar)