Artikkelside

Nynorskordboka

enkje 1, enke 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei enkeenkaenkerenkene
ei enkjeenkjaenkjerenkjene

Opphav

norrønt ekkja, dansk enke; samanheng med ein (2 og enkel

Tyding og bruk

kvinne som ektemaken har døydd frå;
jamfør enkjemann
Døme
  • bli tidleg enkje;
  • enkja etter diktaren