Nynorskordboka
innlærar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein innlærar | innlæraren | innlærarar | innlærarane |
Tyding og bruk
person som held på å lære seg noko, særleg eit nytt språk
Døme
- ein kvikk innlærar;
- studere vanlege trekk hos innlærarar