Nynorskordboka
vehikkel
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit vehikkel | vehikkelet | vehikkel | vehikla |
Opphav
frå latin ‘transportmiddel, fartøy’Tyding og bruk
- skralt køyretøy eller transportmiddel
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit vehikkel | vehikkelet | vehikkel | vehikla |