Nynorskordboka
medbuar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein medbuar | medbuaren | medbuarar | medbuarane |
Tyding og bruk
person ein bur saman med, men som ein ikkje er i eit kjærastforhold med;
Døme
- ho hadde to medbuarar på asylmottaket