Nynorskordboka
uverksemd
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei uverksemd | uverksemda | uverksemder | uverksemdene |
Tyding og bruk
det å ikkje gjere noko eller ha noko å gjere;
Døme
- ho hadde vore i uverksemd nokre dagar